Sådan indstiller du mappetilladelser i Studio-projekt

Gælder for:

  • Revu 20

Indstillingerne for tilladelser i projekt

Hvis det er nyt for dig at være vært for Studio-projekter, er dette en oversigt over indstillingerne for de tilladelser, du får adgang til, efter du har startet et projekt, tilføjet dine filer og inviteret brugere. Når du har afsluttet disse opgaver, skal du åbne dialogboksen med projektindstillinger ved at klikke på Indstillinger i Studio-vinduet. Du vil se følgende faner:

Generelt

Denne fane viser overordnede oplysninger om projektet, såsom projektnavnet (som du kan ændre), projekt-ID, antallet af filer og mapper og den samlede projektstørrelse. Her kan du også administrere notifikationer og advarsler for forskellige aktiviteter i projektet samt de delte links for dokumenter.

Brugeradgang

Fanen Brugeradgang er stedet, hvor du kan tilføje individuelle brugere og grupper af brugere, som du kan give eller forbyde adgang til Studio-projektet. Hvis Begræns brugere er slået til, skal en bruger føjes til listen med adgang sat til Tillad, for at de kan få adgang til projektet. Hvis det på den anden side ikke er slået til, er projektet åbent for alle brugere med undtagelse af de brugere på listen, hvis adgang er sat til Afvis.

Tilføjelse af en bruger eller en gruppe af brugere på fanen Brugeradgang er en separat proces i forhold til at invitere brugere til projektet.

Fanen Tilladelser

I Revu 20 kan tilladelser indstilles for individuelle brugere eller brugergrupper og kan konfigureres, før brugerne tilmelder sig projektet, eller endda før de opretter en Studio-konto.

Her styrer du, hvilke administrative opgaver deltagerne har lov til at udføre i projektet. Som standard indeholder hvert nye projekt en gruppe, der hedder Alle på Bruger/Gruppe-listen, til at kontrollere aktiviteterne for alle Studio-brugere, der har adgang til projektet, baseret på indstillingerne på fanen Brugeradgang. Du kan dog også oprette yderligere grupper.

Dette er nyttigt, når en vært for eksempel ønsker, at nogen skal hjælpe med at administrere projektet. I dette tilfælde kan værten tilføje brugeren til Bruger/Gruppe-listen, vælge dem og derefter vælge en tilladelsestilstand (Tillad eller Afvis) i rullelisten for hver af de gældende tilladelser.

Hvis en bruger eller gruppe får tilladelsen Fuld kontrol, betyder det, at de får fuld kontrol over fanerne Brugeradgang, Tilladelser og Mappetilladelser sammen med muligheden for at slette projektet. Men fordi værten ejer projektet og alle de grupper, de har oprettet, kan administratorer ikke blokere eller fjerne værten fra projektet eller redigere deres grupper.

Mappetilladelser

Fanen Mappetilladelser er stedet, hvor du kan definere bruger- og gruppetilladelser for alle mapper og undermapper i et Studio-projekt. Ligesom på fanen Tilladelser indeholder alle nye projekter en gruppe, der hedder "Alle", i Bruger/Gruppe-listen til at kontrollere mappetilladelser for alle Studio-brugere.

Trinnene til at tilføje brugere og grupper samt definere deres respektive tilladelsessæt fungerer på samme måde, som det gør på fanen Tilladelser: Du tilføjer hver bruger og/eller gruppe, vælger dem og vælger så en tilladelsestilstand i rullelisten for hver mappe i listen med anvendte tilladelser, som du vil ændre.

De mulige tilstande for mappetilladelserne er vist nedenfor. Du kan finde flere oplysninger om dem i hjælpevejledningen til Revu 2019.

  • Nedarv fra overordnet (standard)
  • Skjult
  • Læs
  • Læs/skriv
  • Læs/skriv/slet
Disse tilstande for tilladelser er ikke gældende for værten eller projektadministratorer.

Tilladelseshierakier

Når du indstiller tilladelser, skal du huske, at Studio følger tilladelseshierakier, der fastslår forholdet mellem tilladelsessæt og de tilladelsestilstande, der er tildelt brugere og grupper:

  • Tilladelser, der er givet til gruppen Alle, er de mest restriktive, da de er sat til Afvis for alle anvendte tilladelser.
  • Individuelle brugertilladelser rangerer højere end gruppetilladelser.
  • Hvis en bruger er medlem af to forskellige grupper med modstridende tilladelsessæt, bliver vedkommendes adgang og rettigheder styret af den meste restriktive af de to.

Få mere at vide

Du kan finde mere dybdegående oplysninger i hjælpevejledningen til Revu under Definition af adgang og tilladelser i Studio-projekter.

Revu 2019

Revu 20

Revu 2018

Sådan gør du

Studio

Sikkerhed

Lær mere om de forskellige måder at vælge og fravælge markeringer i Revu på.