Sådan opretter du et digitalt kontrolpanel med nem adgang til filer | Revu 21

Bruger du en ældre version af Revu?

Denne artikel gælder for:

  • Basics
  • Core
  • Complete

Under projektarbejdet kan der opstå en kompleks mappestruktur, som kan være svær at finde rundt i. Nem adgang til filer er afgørende – ikke kun i et projekts projekterings- og byggefaser, men også under overdragelsen og bygningsadministrationen. Uanset i hvilken fase dit projekt er i øjeblikket, kan digitale kontrolpaneler forbedre projekteffektiviteten for dit team.

Hvad er et digitalt kontrolpanel?

Et digitalt kontrolpanel er en interaktiv PDF-fil, der indeholder links til projektdokumenter, så der er nem adgang til dem. De omfatter en startside med links på øverste niveau og en række underordnede sider med mere fokuserede links.

Eksemplet herunder viser startsiden for et kontrolpanel. Den indeholder links oprettet i Revu, der fører til projektdokumenter. Eftersom kontrolpaneler skabes af Revu-brugere, kan de designes til ejere, projekteringsteams, driftsansvarlige, eller hvem der nu har brug for adgang til projektfiler. Det viste kontrolpanel har links til projekttegninger, manualer, tidsplaner, dokumenter til forelæggelse og andre relevante oplysninger.

Sådan laver du et digitalt kontrolpanel

Det er bedst at starte med resultatet for øje, når du vil lave et digitalt kontrolpanel. Spørg dig selv om, hvem der vil bruge det digitale kontrolpanel mest? Hvis svaret er ejeren, er et altomfattende kontrolpanel muligvis bedst. Hvis svaret er den driftsansvarlige, kan links til garantioplysninger og vedligeholdelsesmanualer være mere relevante.

 
Opret et layout i PowerPoint

Der er mange måder at skabe et digitalt kontrolpanel på, men i denne artikel laver vi et kontrolpanel ved hjælp af Microsoft PowerPoint og dets SmartArt-værktøj. SmartArt-værktøjet giver visuelt tiltalende grafik med en tekstoverlejring, der hurtigt kan redigeres.

Følg disse trin for at oprette et kontrolpanellayout i PowerPoint:

  1. Åbn et nyt dias i PowerPoint.
    Hvis du har virksomhedsgodkendte PowerPoint-præsentationsdias, kan du bruge dem for at opretholde retningslinjerne for jeres brand.
  2. Gå til Indsæt > SmartArt.
  3. Vælg en SmartArt-grafik, og klik på OK.
  4. Skriv etiketterne til de knapper, der skal være på dit kontrolpanel, i felterne med [Tekst]. De bliver til dine links.
  5. Når du er færdig med at designe kontrolpanelet, skal du gemme filen som en PDF-fil.
    Hvis du har et Core- eller Complete-abonnement og har Bluebeam Microsoft Office-plugin installeret, skal du gå til fanen Hjem i PowerPoint og vælge Opret PDF. Filen gemmes som en PDF-fil og åbnes automatisk i Revu.

Sørg for, at dit PDF-layout er åbent i Revu. Følg derefter disse trin for at tilføje hyperlinks:

  1. Gå til Værktøjer > Hyperlink (Shift + H)
  2. Klik og træk for at tegne en kasse omkring det område, som brugerne skal klikke på.
  3. I dialogboksen Handling opretter du et link til et andet sted i dit dokument, til en fil gemt lokalt eller til et websted. Klik på OK for at aktivere linket, når du har foretaget valgene.

Du kan se dit hyperlink ved at holde markøren over det link, du har oprettet. Gentag fremgangsmåden for hver knap på kontrolpanelet.

Alle links bør være fuldt funktionelle og bevare deres oprindelige udseende.

Tag dit digitale kontrolpanel til det næste niveau

Det vigtigste mål for dit digitale kontrolpanel er at lette adgangen til filer, men du kan også følge disse tips til at maksimere anvendeligheden og gøre dit kontrolpanel mere brugervenligt.

Skab en positiv brugeroplevelse

Gør dit digitale kontrolpanel let at bruge med visuelt tiltalende knapper, intuitive ikoner og tydelige skrifttyper. De ovenfor viste eksempler på kontrolpaneler viser farvepaletter, billeder og ikoner, der passer til brandet, for en intuitiv oplevelse.


Tilføj et startikon

Hvis dit kontrolpanel indeholder flere sider, bør du overveje at placere et link til forsiden på hver side. Dette giver mulighed for hurtig navigation til links på øverste niveau, hvis brugeren har behov for at gå tilbage.

Hold en god struktur

Når du laver et digitalt kontrolpanel, er det en god idé at tilføje links, der bevæger sig fra noget generelt til noget mere specifikt. Husk også at overholde en konsekvent mappestruktur og navngivningskonvention for dine filer.

Eftersom digitale kontrolpaneler kan bruges i årevis, er det en god idé at dobbelttjekke dine links. Opdateres eller udskiftes dine projektfiler hele tiden med nye versioner? Opret links til en mappe, der indeholder filerne, snarere end til selve filerne, for at sikre, at linkene altid fungerer. Undgå også at linke til lokale filer på din computer, idet brugerne ikke vil kunne åbne dem.

Indstil projektmappetilladelser

Hvis du linker til filer i Bluebeam Studio, skal du sikre, at du indstiller projektmappetilladelser for kontrolpanelbrugerne.

Sådan gør du

PDF-håndtering

Brugergrænseflade og navigation

Under projektarbejdet kan der opstå en kompleks mappestruktur, som kan være svær at finde rundt i. Nem adgang til filer er afgørende – ikke kun i et projekts projekterings- og byggefaser, men også under overdragelsen og bygningsadministrationen.

Related Articles