Tilpasning af Revu – Generelle indstillinger

Denne artikel gælder for:

  • Revu 20
  • Revu 2019
  • Revu 2018

Denne del af Tilpasning af Bluebeam Revu dækker afsnittet Generelt i dialogboksen Indstillinger for Revu.

Se Hjælp til Revu for at se hele dokumentationen til generelle indstillinger.

Denne artikel fokuserer på de ændringer, som du kan foretage af grænsefladens udseende under underafsnittet Indstillinger. Sådan kommer du til disse indstillinger:

  1. I menulinjen skal du klikke på Revu > Indstillinger (Ctrl+K).
  2. På listen i venstre side af dialogboksen Indstillinger skal du gå til Generelt.
  3. Vælg Indstillinger fra den øverste række af faner.

Temaer

Afhængigt af typen af miljø, som du arbejder i, eller den skærm, som du bruger, kan du foretrække mørke eller lyse farver. Derfor har Revu temaet Mørkt og temaet Lyst. Revu anvender som standard temaet Mørkt.

Generelt er mørke farver bedre til mørke omgivelser, og lyse farver er bedre til lyse omgivelser. Mørke farver er desuden bedre til skærme med høj kontrast, mens lyse farver er bedre til skærme med lav kontrast.

Vis trådkors i fuld skærmformat

Når din markør er på et arbejdsområde, vises et stort trådkors, der når kanten af arbejdsområdet, når denne funktion er markeret. Dette trådkors gør det lettere at justere annotationer og se, præcist hvor du klikker.


Forkortning af dokumentfane

Denne indstilling bestemmer, hvordan filnavne, der vises i dokumentfaner, forkortes.

  • Start – Forkorter fanenavnet fra starten af filnavnet.
  • Slut – Forkorter fanenavnet fra slutningen af filnavnet.

Starttilstand

Disse indstillinger bestemmer den standardtilstand, som Revu starter i.

  • Senest anvendt – Vælger den tilstand, der var i brug, da Revu sidst blev lukket.
  • Vis – Gør det muligt for dig at få vist PDF-filer, men deaktiverer alle redigeringsfunktioner (herunder annotationer og overskrivning af dokumenter).
    Denne funktion er primært beregnet til ikkeregistrerede brugere, som kun skal se og måle PDF-dokumenter. Hvis du skifter fra Annotationstilstand til Visningstilstand, frigøres der også en plads til brugere på Enterprise eller Open Licencing.
  • Annotationstilstand – I denne tilstand kan du bruge Revu uden begrænsninger.

Se også:

Revu 2019

Revu 20

Revu 2018

Sådan gør du

Indstillinger

Værktøjet Mængdelink hjælper med at oprette præcise tilbudsberegninger og forbedre mængdeberegninger ved at overføre opmålingstotaler fra en lokal PDF til et Excel-regneark i realtid. Idet en PDF-fil kan indeholde flere typer af opmålingstotaler, kan du bruge filtre til at overføre de totaler, som du har brug for, og oprette detaljerede overslag meget hurtigere.

Related Articles